For et par år siden sagde jeg ja til at hjælpe lidt ekstra på arbejdet. Det var midlertidigt, fik jeg at vide. Nu laver jeg stadig de samme ekstra opgaver, og ingen taler rigtig om det længere.
Jeg er ikke utilfreds, men jeg kan mærke, at det begynder at føles skævt. Der er flere forventninger, men intet er blevet ændret formelt. Ingen ny titel, ingen justering på papiret.
Jeg vil ikke virke besværlig, men jeg vil heller ikke bare lade det glide videre. Hvornår stopper man egentlig op og siger: vent lige?

Den slags opstår tit uden at nogen planlægger det. Alt sker gradvist, og pludselig står man et andet sted, end man troede.
Mange vælger først at sætte sig ind i, hvordan sådanne situationer normalt vurderes inden for arbejdsret, før de tager en snak internt. Jeg fandt det nyttigt at kigge på en samlet oversigt som denne: https://advokat-dk.com
Ikke for at gøre noget drastisk, men for at forstå, hvad der egentlig er rimeligt.

Det føles rart at høre, at det ikke kun er mig.